Mail: charlotte.kliniksundedyr@gmail.com Åbent efter aftale mandag til fredag 9.00 - 17.00
Katte bliver kønsmodne i 6-9 mdrs alderen
og vil her begynde at udvikle karakteristiske
adfærd for dette.
Hankatten vil begynde at strejfe rundt på udkig
efter hunkatte i løbetid, hans urin vil blive mere
skarp i lugten og han vil muligvis strinte - også
indenfor - for at markere sit terretorium.
Slåskampe med andre hankatte i området opstår let med dertil
skader (bylder, sår mm) som resultat.
Hunkatten kommer i løbetid, hvor hun har en helt karakteristisk adfærd og klagelyd for
at tiltrække hankatten, og hun kan ligeledes strejfe for at finde sig en mage. Løbetid kan
vare 14-21 dage og hun kan komme i løbetid igen efter kun få dages pause, hvilket kan
virke stressende på både hunkatten og omgivelserne.
Så har man ingen intentioner om at få killinger eller bruge sin hankat til avl - vil bedste
løsning være at få katten neutraliseret. En hunkat kan få 3-4 kuld om året hvis man ikke
gør noget for at forhindre det. Et kuld kan ligge på 1-10 killinger.
Jeg neutralisere katte, som er mindst 12 uger gamle og som vejer mindst 1 kg, det er
ofte en fordel, at de er unge ved indgrebet, da de heler hurtigere, operationen er mere ukompliceret og for hunkattens vedkommende nedsætter man senere risiko for
brystkræft med 80 % ved neutralisering, inden hun er blevet 6 mdr. Det er dog mest hensigtsmæssigt at operere, når hun ikke er i løbetid.
Du afleverer din kat om morgenen og henter igen om eftermiddagen efter aftale, og
katten skal fastes i ca 6 timer inden, men må gerne have adgang til vand.
Ved operationen fjernes testiklerne på hankatten og æggestokke + livmoder på
hunkatten. Efterfølgende skal hunkatten være indenfor i 1 uges tid, hvorimod hankatten
kan nøjes med 1 eller 2 dages rekonvalcens indendøre.
Efter neutralisering er det vigtigt at give katten et foder, som er afstemt efter deres nye
status. De vil allerede efter 48 timer spise 30 % mere og forbrænde 30% mindre og
dermed kan man godt se, hvor det med tiden vil bære hen. Et foder lavet specielt til neutraliserede katte tager hensyn til dette og indeholder mindre energi.
Et foder til neutraliserede katte vil også forebygge dannelsen af urinvejssten, som neutraliserede katte er mere disponerede for at udvikle. Urinvejssten kan udvikle sig til
en livstruende blokering af urinvejene samt give anledning til talrige blæreinfektioner
hos både hunkat og hankat.
CVR nr: 26432693
Copyright © All Rights Reserved.