OBS Nye pas regler fra 1 januar 2016
Fra 1 januar 2016 ændres pasreglerne for heste se på
Pas udstedelse og opbevaring
Heste skal være identificeret, inden de forlader fødselsbedriften permanent, og senest når de er 12 måneder gamle. Det betyder, at ansøgning om pas skal indsendes senest, når hesten er 10 måneder gammel.
Heste, der identificeres for sent, bliver automatisk udelukket fra konsum i passet.
Passet skal altid følge hesten, og det skal kunne fremskaffes umiddelbart, der hvor hesten befinder sig.
Udstedelse af nye pas
Når der udstedes nye pas, skal hesten beskrives både i ord og ved grafisk fremstilling. Den grafiske fremstilling kan for hobbyheste enten være et signalement, hvor hestens tegn og mærker indtegnes i et diagram, eller bestå af fotos af hesten. Fotos skal være af så god kvalitet, at alle tegn og mærker tydeligt kan ses.
For specifikke krav til fotos:
Hvis du ønsker fotos af din hest i stedet for det tegnede signalement, skal du sammen med ansøgningen om pas indsende vellignende printede fotos af hesten set forfra, set bagfra, set fra højre side og set fra venstre side.
Alle hestens tegn og mærker skal ses tydeligt. Den, der besigtiger din hest, skal attestere overensstemmelse mellem fotos og hesten ved at påføres hestens chipnummer bag på hvert foto og attestere hvert foto med dato, underskrift og stempel.
Fotos skal være af størrelsen 10 x 13 cm med en opløsning på cirka. 1200x1600 pixels (et kamera med minimum 3 megapixels). Fotos skal printes med en opløsning på minimum 150 ppi (pixels per inch)
Fotoet kan godt tages med en mobiltelefon – bemærk dog, at der skal være tilstrækkeligt med lys, og at fotoet skal være skarpt og ikke rystet.
Fotos skal printes på ægte fotopapir og være i god kvalitet. De må heller ikke være beskadigede på nogen måde. Dine fotos vil blive afvist, hvis ikke kvaliteten er god nok.
I forbindelse med besigtigelsen skal hestens alder som noget nyt også vurderes
Behandling med lægemidler.
Din dyrlæge må ikke behandle med visse lægemidler, der betyder udelukkelse fra konsum permanent eller for en periode af 6 måneder, uden at have set i passet først.
Registrering af heste med udelandsk pas
Heste, der har fået pas af et udstedende organ i et andet EU-land eller er indført permanent til Danmark, skal registreres i den danske database. Passet skal derfor indsendes til et dansk udstedende organ, det vil sige et for racen passende udstedende organ eller SEGES, Heste.
Nye regler for indberetninger for ejere af heste
Efter 1. januar 2016 skal du indberette alle ændringer der angår
Konsumstatus
Ejerforhold
Status dom hobbyhest henholdsvis registreret hest
Ændringer i signalement
Ændringerne skal indberettes ved at hestepasset og en ændringserklæring indsendes.
Hvis du har en såkaldt registreret hest, kan du selv bestemme, hvem du vil indberette ændringer til. Indberetningen kan ske til det oprindeligt udstedende organ, også selvom dette er i et andet EU-land, eller til et for racen passende udstedende organ i Danmark eller til SEGES, Heste.
Har du en hobbyhest, skal du indberette ændringer til SEGES, Heste i Danmark.
Ændringer skal indberettes inden 30 dage efter ændringen er indtruffet, dog er fristen inden 14 dage, hvis hesten er behandlet med et lægemiddel, der betyder udelukkelse fra konsum.
Udelukkelse af heste fra konsum (dvs de ikke kan gå til slagtning)
Du kan stadig selv vælge at udelukke din hest fra konsum, sådan at den aldrig kan slagtes. Det gør du ved at underskrive i medicinsiderne. Men det skal også indberettes og udelukkelsen skal attesteres af et udstedende organ.
Hvis du ikke har nået at indberette en frivillig udelukkelse og har fået denne attesteret af det udstedende organ, og din dyrlæge er nødt til at behandle med lægemidler, der betyder udelukkelse, skal dyrlægen udfylde medicinsiderne.
Når passet er indsendt til opdatering, kan du bede dit udstedende organ om et midlertidigt dokument. Med et midlertidigt dokument kan du rejse til et andet EU-land med din hest, selvom passet er til opdatering. Den eneste betingelse er, at du får lavet et sundhedscertifikat. Dette gælder, uanset om der er tale om en hobbyhest eller en registreret hest.
Når din hest dør
Når din hest dør eller hvis den forsvinder, skal du indsende passet og ejercertifikat/registreringsbevis. Du kan efterfølgende få passet genudleveret, hvis du ønsker det. Returkurvert med frimærker påsat skal medsendes.
Copyright © All Rights Reserved.