Scanning



Klinik

sunde

dyr


Klinik sunde dyr - forebyggelse af sygdomme hos dit dyr

Dyrlæge Charlotte Kunst -

Råmosevej 2, Solbjerg, 4270 Høng

mobil : 26 80 38 31

Mail: charlotte.kliniksundedyr@gmail.com                                                            Åbent efter aftale mandag til fredag 9.00 - 17.00 

 Scanning af dit kæledyr

Scanning med ultralyd er et nemt og sikkert værktøj til en masse oplysninger om dit dyr. Man kan scanne både for sygdomme og blot for at se normale tilstande f.eks. under en drægtighed.

 

Hvad sker der?

Scanning foregår ved, at man ved hjælp af proben på ultralydsmaskinen sender ultralyd ind i kroppen. Kroppens bestanddele vil afhængig af deres beskaffenhed sende lydbølgerne tilbage mod proben. Den sender dem videre til computeren i scanneren, der danner et billede af det scannede væv. Væske giver et sort billede, mere fast væv (lever, milt) et gråligt billede og luft/knoglevæv giver et helt hvidt billede.

 

Hvad kan man se?

Scanningen er et unikt diagnostisk værktøj til at se ind i organer og se hvad de indeholder. Man kan se om en hund eller kat er med hvalpe eller killinger ca fra 24. dag, om der er en væskeansamling i en livmoder (f.eks. en livmoderbetændelse), om der er cyster/bylder i en prostata (blærehalskirtel), om der er knuder i en milt eller en lever, hvordan en tarm ser ud (evt fremmedlegemer), om en nyre er af normal størrelse og om der er cyster i den, blære sten o.s.v.

Men man kan ikke se hvad en evt knude indeholder eller om den er god- eller ondartet. Dertil er man nødt til at tage en prøve ud f.eks.en biopsi med hjælp fra scanningen. Denne skal så sendes til undersøgelse på et laboratorium.

 

Drægtigheds-scanning af din hunkat eller hunhund.

For at undgå stress, kører jeg gerne ud til dig. Man kan se fostrerne allerede ved 24 dag, og man kan senere i drægtigheden se, om fostrerne er livskraftige og ser normale ud. I nogen tilfælde kan man se ca hvor mange fostre der er, men det er dog svært at afgøre med sikkerhed, da man ikke kan se, om man har talt dem alle. Fra dag 28 til dag 35 er der størst chance for at tælle antallet af fostre.

 

Forberedelse til scanning

Det er lettest at se de vigtige organer når hunden eller katten er fastet og der ikke ligger for meget foder i tarmene, så dagen før tager man maden væk fra dyret.

For at kunne scanne et dyr, må pelsen nødvendigvis fjernes på maven. Omfanget af dette afhænger af, hvad man skal scanne for. Ved drægtigheds-scanning kan man nøjes med en mindre stribe på mavens midtlinie, men hvis man laver en scanning af nyrer, lever, milt og tarme må man klippe det meste af maven fri for pels. 

 

Scanning

Det bare stykke hud påføres en vandopløselig scanner-gel så man kan få fuld kontakt mellem scanneren og huden.

Det er muligt at få ultralydsbillederne udleveret på en USB nøgle efterfølgende.

 

 

.


CVR nr: 26432693

Copyright © All Rights Reserved.