Vaccinationsregler
Stævneåret fra 1. januar 2013 og fremefter:
For heste/ponyer, der påbegynder deres basisvaccinationsprogram efter 31. december 2012, gælder følgende regler:
Hesten/ponyen skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives tidligst 5 måneder og senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination.
Vaccination skal i ethvert tilfælde være foretaget i henhold til vaccinens godkendelse.
FEIs regler for heste/ponyer, der skal starte internationale stævner under FEI (FEI Veterinary Regulations):
Nedenstående regler gælder for heste og ponyer, der skal starte internationale stævner under FEI.
Hesten/ponyen skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination.
Når hesten/ponyen starter et FEI-stævne, må seneste revaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage inden stævnestart.
Heste/ponyer, som er korrekt basisvaccineret før 2005 efter FEIs daværende regler, og hvor de årlige revaccinationer er regelret fulgt, skal ikke have ny basisvaccination og Booster-vaccination, men kan starte FEI stævner, såfremt årlig revaccination er fulgt. Dog må seneste revaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage inden stævnestart.
Heste/ponyer, som er basisvaccineret efter 1. januar 2005, skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse.
Dansk Ride Forbunds anbefalinger
Dansk Ride Forbund ønsker at bidrage til, at den danske hestebestand beskyttes mod influenza. Derfor anbefaler forbundet, at man vaccinerer sin hest/pony efter det nye vaccinationsprogram, hvis hesten/ponyen er stævneaktiv og er basisvaccineret efter de gamle regler.
Dansk Ride Forbund anbefaler generelt, at alle vaccinationer af heste og ponyer – uanset hvilken sygdom der vaccineres imod – skal foretages i henhold til vaccinens godkendelse. Oplysninger om vaccinens godkendelse fremgår lægemiddelstyrelsens produktgodkendelse. Er du i tvivl, om din hest/pony er korrekt vaccineret, skal du rådføre dig med din dyrlæge.
Hvorfor skal min hest vaccineres?
Når man lader sin hest vaccinere, er det for at den selv skal danne et højt indhold af antistoffer i blodet, således at den er maksimalt beskyttet, hvis den skulle møde den pågældende sygdom. Herved er kroppen klar til infektionen, fordi der allerede er antistoffer i blodbanen. En kraftig infektion kan godt "bryde igennem" også hos vaccinerede heste, men sygdomsforløbet har et meget mildere forløb.
Føllet får antistoffer mod forskellige sygdomme igennem råmælk fra moderen, idet antistofferne kan passere fra mave-tarmsystemet over i blodet hos det helt unge føl. Disse antistoffer benævnes maternelle antistoffer. Det er vigtigt, at hoppen vaccineres 1-2 måneder før folingen både mod influenza og stivkrampe. Således er hoppens antistofniveau højt på selve folingstidspunktet. Dette giver den bedste beskyttelse af føllet. De maternelle antistoffer bevarer deres virkning i op til 5-6 måneder. Føllet begynder opbygningen af sit immunapparat gradvist efter fødsel, men de maternelle antistoffer er opbrugt efter 6 mdr. Hvis føllet herefter ikke vaccineres, er det altså ikke beskyttet mod en infektion med de pågældende virus
Hvis man bruger en vaccine, er det vigtigt, at indholdet af de maternelle antistoffer skal være væk på vaccinationstidspunktet. Derfor vaccineres føllet første gang i når det er blevet ca 5- 6. måneder.
Føl vaccineres altid med 2 vacciner med 1-2 måneders mellemrum. Dette kaldes en basisvaccination.
Voksne heste, som tidligere har været vaccineret, har ligeledes et vist niveau af antistoffer imod den pågældende sygdom i kortere eller længere tid. For nogle vacciners vedkommende kan der gå lang tid inden effekten aftager. For stivkrampe sker dette først efter 3-5 år, mens influenzavaccinen kun beskytter i ½-1 år. Derfor skal hestene gen-vaccineres med forskellige tidsrum afhængig af de forskellige sygdomme, der vaccineres imod. Hvis der går længere tid end ovenfor angivet, skal der fortages ny basisvaccination.
Hvor ofte skal min hest vaccineres?
Man har i dag generelle anbefalinger vedrørende vaccination af heste. Disse anbefalinger er givet udfra videnskabelige undersøgelser med diverse vacciner og den efterfølgende opnåede beskyttelse.
Hestens miljø spiller en væsentlig rolle, når man skal vurdere den enkelte hests risiko for at møde de pågældende sygdomme. Der er et højt smittepres, og deraf følgende øget infektionsrisiko for
Heste som opholder sig på stutterier.
Heste som bringes til bedækning på stutterier.
Heste som er opstaldet sammen med andre heste på f.eks. rideskoler.
Heste som deltager i mange konkurrencer eller udstillinger.
Heste som er udsat for lokale epidemier af f.eks. virusabort.
Det normale vaccinationsprogram.
Herhjemme vaccineres rutinemæssigt mod stivkrampe, influenza og virusabort.
De enkelte forbund har vedrørende influenza opstillet følgende krav for, at hesten kan deltage i løb og konkurrencer:
Dansk Rideforbund (rideheste):
Rideheste skal for at opfylde Dansk Rideforbund´s bestemmelser være basisvaccineret mod influenza, dvs. have fået 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum.
Derefter skal hesten vaccineres én gang årligt, dvs max 365 dage efter sidste vaccination.
Ingen vaccination må være foretaget senere end 10 dage før ankomst til stævne.
Ædle Hesteavl (galopheste):
For at opfylde reglerne skal hestene være grund/basisvaccineret mod influenza, dvs. have fået 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum.
Galopheste skal derefter vaccineres mindst 150 dage og højst 215 dage efter basisvaccinationen.
Heste skal derefter vaccineres én gang årligt, dvs. senest 365 dage efter sidste vaccination.
Ingen vaccination må være foretaget senere end 10 dage før ankomst til stævne eller løb.
Dansk Travsports Centralforbund (travheste):
Hestene skal være basisvaccinerede dvs. 2 vaccinationer med mindst 3 ugers og højst 3 måneders mellemrum. Basisvaccinationen skal være afsluttet mindst 10 dage, før hestene opstaldes ved eller starter på banen. Efter basis- vaccinationen skal hestene vaccineres med intervaller, der ikke overstiger 6 måneder til og med hestens 3. leveår. Heste på 4 år og derover skal revaccineres med intervaller, der ikke overskrider 12 måneder.
Dokumentation for udført vaccination skal indsendes til det respektive travselskab eller Centralforbundet. Kun registrering i Trav Data er gyldig dokumentation for vaccinationen.
FEI:
Fra 1. januar 2005 kræver FEI, at heste er vaccinerede hvert halve år for at kunne stille op i internationale stævner.
Vaccinationsprogram for stivkrampe og influenza: (OBS se nye regler fra 1 januar 2013, link til Dansk Rideforbunds hjemmeside herover)
Alle heste bør være vaccineret mod stivkrampe. Flere forsikringsselskaber dækker ikke tab pga. stivkrampe, hvis hesten ikke er regelret vaccineret.
Hestene skal være basisvaccinerede dvs. 2 vaccinationer med 4-8 ugers mellemrum. Den næste vaccination foretages efter 6 måneder. Herefter revaccineres hvert 3 år. Ved dybe friske sår revaccineres straks.
I praksis vil man ofte anvende en kombinationsvaccine, der medfører beskyttelse mod både influenza og stivkrampe. Dette bevirker, at vaccinationsprogrammet for influenza følges, således at der ikke sker forglemmelser i de enkelte vaccinationsprogrammer. Herved sikres, at hesten er godt beskyttet mod stivkrampe, hvis den får et dybt stiksår f.eks. i forbindelse med indtrådt søm.
Er der en risiko ved at undlade vaccination?
Ja! Risikoen er dels for den enkelte hest, men også for hele hestebestanden.
Det er almindeligt kendt, at hvis en sygdom rammer en bestand med et lavt immunforsvar overfor den pågældende sygdom, får sygdommen et meget alvorligt forløb.
Dette vil være tilfældet, hvis hestene ikke er tilstrækkeligt vaccinerede mod influenza. Det vil medføre alvorligere og længerevarende sygdom for den enkelte hest. Influenzaepidemier optræder med jævne mellemrum. For stivkrampens vedkommende dør halvdelen af de heste, der udvikler sygdommen. Korrekt vaccinerede heste får meget sjældent stivkrampe, og hvis de gør, overlever de kun, fordi de tidligere har været vaccineret.
Er der risiko i forbindelse med vaccination?
Normalt er der ikke nogen risiko forbundet med selve vaccinen. Der vaccineres mange heste årligt, og meget få heste udvikler bivirkninger eller reaktioner.
Lette bivirkninger: Den hyppigste reaktion på vaccinen er at nogle heste, specielt føl reagerer med træthed den dag, de er vaccineret. I løbet af en dags tid er de dog som hovedregel sig selv igen.
Egentlige reaktioner: Yderst få heste er allergiske overfor vaccinationen. Hestene reagerer ikke overfor selve vaccinen, men derimod overfor det bærestof, som vaccinen indeholder, også kaldet adjuvansen. Disse heste udvikler indenfor et kort tidsrum, som regel under 10 minutter, anafylaktisk chok overfor vaccinen. I de tilfælde er det vigtigt at kontakte dyrlægen øjeblikkeligt, således at hesten kan behandles hurtigst muligt.
Disse meget sjældne tilfælde med komplikationer, skal sammenlignes med de sygdomme, som en ikke-vaccineret hestebestand skulle gå igennem, hvis man vælger at undlade at vaccinere.
Du skal kontakte mig hvis:
din hest efter vaccinationen får vedvarende høj feber og næseflåd og puster eller på anden måde virker sløj.
du beslutter dig for, at din hest skal vaccineres.
du lige har overtaget en hest, og du ikke kender hestens vaccinationsstatus. En sådan hest skal basisvaccineres.
din hest ikke er vaccineret og skal indsættes på rideskole. Bemærk at vaccination bør foretages 1 måned før flytning.
din hest ikke er vaccineret og skal deltage i konkurrence eller løb.
din hest ikke er vaccineret og skal deltage i dyrskue eller anden form for udstilling.
Orm
Hvornår skal man undersøge?
Foråret (april og maj måned) og om efteråret (september og oktober) er de bedste måneder at undersøge gødningsprøverne på.
Vinteren:
Det er ikke tidspunktet for ormekontrol idet:
Ormene inde i hestene går i en slags dvaletilstand om vinteren. I denne tilstand er de mindre modtagelige for behandling.
I sjældne tilfælde kan ormebehandling fremkalde alvorlig diarre. Denne risiko er først og fremmest til stede ved ormebehandling om vinteren, fordi ormene vækkes fra deres dvale og bryder ud fra tarmvæggen i store antal. Ved disse diarréer har hesten omkring 50 % chance for at overleve.
Den seneste forskning tyder på at der er kraftigere resistensudvikling mod ormemidlerne ved behandling om vinteren.
Samlet set er der meget lidt der taler for en rutinemæssig behandling om vinteren. Fidusen er at få nedbragt ormesmitten INDEN det bliver vinter! Er ormene først gået i dvale, er det straks mere vanskeligt at ormebehandle. I slutningen af oktober og starten af november er det altså ved at være sidste udkald at få taget gødningsprøver og få behandlet dem, der trænger.
EN GOD ORMESTRATEGI!
• Man tager gødningsprøver fra alle heste
• Man behandler kun de heste, der har behov for det
• Man giver helst kun tre årlige behandlinger
• Man behandler så vidt muligt ikke i vinterhalvåret
• Man behandler ikke hele flokken samtidigt ved flytning
til en ”ren” græsmark
• Man skal kun bruge ormemidler, der er udskrevet af dyrlægen
• Man skal bruge den korrekte mængde ormemiddel
• Al ormebehandling skal ske i samarbejde med dyrlægen
Tænder
Tegn på tandproblemer
I hestens første 2½ - 5 leveår sker der en hel masse i munden. Mælketænder skal erstattes af blivende tænder, som her begynder at bryde frem. Dette falder som regel sammen med, at hesten får bid i munden for første gang og skal lære at reagere på det. Derfor er det vigtigt, at hesten bliver undersøgt for tand-problemer inden dette samarbejde påbegyndes. På den måde kan man undgå, at problemerne først opdages, når det er blevet meget slemt.
Hvornår skal heste have en mundhuleundersøgelse?
Som udgangspunkt bør ALLE heste undersøges minimum én gang årligt uanset om de bliver brugt som rideheste eller ej. Nogle heste har behov for hyppigere behandling. Det afhænger helt af tændernes tilstand.
Hvis man har en mistanke om problemer i mundhulen (hævelser på ydersiden af hestens over eller underkæbe, tyggeproblemer eller ildelugtende flåd fra næsen) bør man få tjekket tænderne.
Ved jævnlig undersøgelse kan mange problemer dog forhindres i at udvikles og behandlingsfrekvensen derved holdes nede.
Som rytter eller hesteejer bør man være meget opmærksom på tegn på tandproblemer. Nogle heste udviser kun svage eller ingen symptomer, mens andre viser mere tydelige tegn. Jo mere en hest bliver brugt (der kommer bid i munden) jo flere symptomer kommer som regel til syne.
Symptomer på tandproblemer kan være:
tøjle/bidproblemer
hovedrysten
svært ved at gå samlet
”tager biddet”
taber foderet
savler
dårlig lugt fra munden
vægttab (sjældent)
ufordøjet foder i gødningen
hævelser eller opbrud på over/underkæbe
Men HUSK at ALLE HESTE vil have gavn af at blive undersøgt mindst en gang om året, også selvom de ikke viser tegn på problemer. På den måde kan man opdage nye problemer før de egentlgt bliver til et problem.
Copyright © All Rights Reserved.